Min biotop
Jeg har valgt Vester Vedsted området, der ligger nær Ribe og et par hundrede meter fra Vadehavet (ved højvande). Stedet er specielt, fordi man fra diget kan se både Fanø, Mandø og Rømø. Vester Vedsted Bjergplantage er en plantet skov på ca. 15 ha. Plantagen er plantet som en granplantage, men nu er mange af træerne væltet i orkanen 1999 og der er desuden blevet plantet forskellige andre træer.
Nu er det en interessant skov med både bøg, gran, fyr, birk, eg og en masse gyvelbuske. Mange af træerne er væltede og ligger nu og rådner op - det giver plads til en del mos og andre småplanter og senere også blomster.
Der er ikke så mange dyr i biotopen, men jeg har da set nogle solsorte og blåmejser ligesom jeg har hørt en fasan. Så er der en del insekter som myrer og bænkebidere.
En anden interessant ting ved Vester Vedsted Bjergplantage er resterne fra 2. Verdenskrig. Der er placeret flere bunkere rundt om i plantagen.
Alle nedenstående billeder (som jeg selv har taget) præsenterer min biotop.
Jeg nyder at være i biotopen.
onsdag den 26. marts 2008
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar